Alkohol / Udholdelse

Med hensyn til alkohol, så er det vigtigt at opbygge en alkoholtærskel langsomt over en længere periode. Hvis du starter allerede nu, så kan du sagtens nå at opbygge en tærskel, så du uden problemer kan recitere alfabetet bagfra uden vokaler med en promille på 2.5! Nedenunder finder du et program, der langsomt opbygger udholdenhed i denne disciplin. Det anbefales at du følger programmet strengt:

Uge 19 Start med at indtage et par øl i weekenden
Uge 20 Vi trapper langsomt op, så denne uge er det 3 øl fredag og lørdag.
Uge 21 Vi tager torsdag i brug og starter med 3 øl. Fredag og lørdag drikkes der 5 øl.
Uge 22 Torsdag optrappes til 5 øl og nu begynder det at ligne noget i weekenden. Fredag og lørdag indtages 8 øl. Allerede nu vil du kunne mærke en markant forbedring. Søndag kan der eventuelt indtages en reparationsøl.
Uge 23 Torsdag indtages stadigt 5 øl, ligeledes holdes fredag og lørdag på 8 øl. Fredag og lørdag er det tid til at prøve kræfter med longdrinks. En god starter er Cuba Libre eller Ævle Bævle (vodka og æblejuice).
Uge 24 Prøv igen at holde øllene på samme niveau. Fredag og lørdag skal du op på 2-4 longdrinks hver dag.
Uge 25 Joker Weekend: Denne weekend er der frit lejde. Eksperimenter og prøv nye ting. Der er mange spændende alternativer at vælge imellem. Hvis du mangler inspiration, så prøv eventuelt en White Russian, B-52 eller en Bloody Mary.
Uge 26 Friweekend. Besøg eventuelt forsømte venner eller familie.
Uge 27 Så er det op på hesten igen! Torsdag skal der prøves kræfter med 10 øl. Fredag og lørdag er der minimum 14 valgfri genstande på programmet. Hvis nødvendigt, så suppler med et par reparationsøl om søndagen.
Uge 28 Torsdag bruges nu udelukkende til at træne i øl. Prøv at se om du kan sætte en personlig rekord. Fredag og lørdag skal der prøves kræfter med helflasker. Start for eksempel med en ven og del en flaske hver aften.
Uge 29 Pub Crawl Weekend: Så er det tid til at udforske dit lokale bodega miljø. Det er altid en god ide at samles med et par venner, når de lokale pubber skal udforskes. Her kan det ikke tilrådes at bestille longdrinks, da det kan fornærme de indfødte. Prøv istedet at bestille det klassiske "sæt".
Uge 30 Vi kører på igen med 10 øl torsdag. Fredag og lørdag er der en halv helflaske på programmet. Søndag må der repareres med øl.
Uge 31 Friweekend. Bare hæng i, nu går det rigtigt godt. Din tærskel er blevet markant forbedret og du kan nu følge med de fleste teenagere - både fredag og lørdag. Benyt eventuelt weekenden på forsømte venner og/eller familie.
Uge 32 Op på hesten igen... Torsdag står på øl - minimum 12 stk. Fredag og lørdag er til helflasker. Over de næste par uger skal vi op på en helflaske pr. aften. Godt råd: Brug rigeligt med sodavand i starten.
Uge 33 Igen: Øl om torsdagen og øv videre med helflaskerne fredag og lørdag. God råd: Ipren er et godt middel imod utidige håndværkere - og de glider nemt ned med en reparationsøl - eller to.
Uge 34 Torsdag skal vi op på 15-20 øl. Husk at de ikke behøver at blive indtaget på en time. Godt råd: Stræk øllene ud over hele natten. Nu skulle du helst være i stand til at drikke en helflaske både fredag og lørdag. Nu skal der øves i at minimere sodavandene - der er jo ingen grund til at bruge alle pengene på sodavand, vel?
Uge 35 Torsdag drikkes 20-25 øl. Fredag og lørdag er det en helflaske med maximalt 1½ liter sodavand. Suppler eventuelt med festlige drinks.
Uge 36 Torsdag drikkes en kasse øl. Fredag og lørdag er det en helflaske med maximalt 1 liter sodavand. Suppler eventuelt med festlige drinks. Søndag repareres der med 5-10 øl.


Så er du i mål! Din alkoholpromille er oppe og ringe tre-fire dagen om ugen, og du er klar til Årets Fedeste Fest!

ADVARSEL: Druk om torsdagen kan medføre pjæk om fredagen!
ADVARSEL: Druk om fredagen kan medføre apati om lørdagen!
ADVARSEL: Druk om lørdagen kan medføre at søndagen forsvinder!
ADVARSEL: Alhokol medfører hukommelsestab, forståelsestab, formindskede hæmninger, forringet dømmekraft, snadrende tale, kvalme, opkast, rysteture, tømmermænd/hovedpine, ufrivillig vandladning, dårlig samvittighed, leversvigt, dårlig vejrtrækning, forøget risiko for hjerte/kar sygdomme, koma og død.
ADVARSEL: Alhokolmisbrug kan medføre kronisk hørelseshallucinatorisk tilstand ("alkoholhallucinose"), præget af udskældende og særdeles ubehagelige stemmer.
ADVARSEL: Alhokolmisbrug kan medføre "Alkoholforrykthed" - en alkoholprovokeret psykose med et langvarigt forløb, præget af jalousiforestillinger, der opfattes som paranoidt betingede mistydninger og fejltolkninger.

Kondition

Vi ved alle hvor hårdt det kan være at svinge skavankerne i flere timer ad gangen. Derfor er der herunder et træningsprogram der vil gøre dig stand til at danse natten lang. Dette program kan med fordel kombineres med ovenstående alkoholprogram - en omgang motion kan ofte skræmme tømmermændene væk!

Maj Vi lægger ud med en lille løbetur på 2 km. to gange ugentligt. Husk: Det er ikke så vigtigt at løbe hele turen i begyndelsen. Hvis det er nødvendigt, så gå bare noget af turen i starten.
Juni Der optrappes til 4 km. to gange ugentligt. Hvis det er muligt så prøv at motionere om morgenen - så er der mere energi resten af dagen. Det kan være svært at motionere lørdag og søndag efter en tur i byen. Men undersøgelser har vist at hvis bare man får løbeskoene på, så stiger oddsene med op til 20 gange for at løbeturen gennemføres! Godt råd: Køb evt. løbesko med spassertape (velcro) - så er de nemme at få på!
Juli Der optrappes til 5 km. to gange ugentligt. Husk at strække ud efter løbeturen - ellers gør det nas senere! Lige efter løbeturen kan der med fordel indtages en halv eller en hel liter Matilde Kakaomælk. Undersøgelser har vist at proteinet herfra øger muskelmassen betydeligt.
August Der optrappes til 10 km. to gange ugentligt og en ekstra tur på 5 km. én gang om ugen. Pigerne skal huske at tage sports-bh på! Forskning har vist en klar sammenhæng mellem manglende sports-bh og hængebryster.
September Så er det tid til at tage en puster, inden kampen går igang. Vi skal ikke have nogen skader inden festen, så hold pause i ugen op til festen.


Så er du klar til at danse natten lang ved Årets Fedeste Fest!

Website template designet af Bartosz Brzezinski
Indhold er © af Jesper Christensen 2007